Legemsbeskadigelse

Legemsbeskadigelse er en mer alvorlig forbrytelse enn legemsfornærmelse, idet handlingen forutsetter at gjerningsmannen forsettlig har påført fornærmede skade av et visst omfang mv. Legemsbeskadigelse reguleres av straffeloven § 229, som lyder:

”§ 229. Den, som skader en anden paa Legeme eller Helbred eller hensetter nogen i Afmagt, Bevidstløshed eller lignende Tilstand, eller som medvirker hertil, straffes for Legemsbeskadigelse med Fængsel indtil 3 Aar, men indtil 6 Aar, saafremt nogen Sygdom eller Arbeidsudygtighed, der varer over 2 Uger, eller en uhelbredelig Lyde, Feil eller Skade er voldt, og indtil 8 Aar, saafremt Døden eller betydelig Skade paa Legeme eller Helbred er blevet Følgen”.

Skade ”paa Legeme” må være fysisk skade av et visst omfang, varighet eller type for at legemet skal være beskadiget i § 229s forstand. Småskader som kloremerker, blåmerker og risp vil være legemsfornærmelser etter § 228. Ved flere småskader vil man måtte vurdere omfanget av summen av småskadene. For å snakke om en kvalifisert skade i § 229s forstand, vil det normalt kreves at det foreligger hevelse eller brudd, eller annen dramatisk fysiologisk endring som utslått tann. Ved arr vil det være av betydning om arret finnes i ansiktet eller om det kan skjules under klær. Rettspraksis har også vektlagt om såret må sys. Det er ikke noe vilkår om at skaden er synlig, slik at indre skader av betydelig omfang naturligvis omfattes.

Skade på ”Helbred” omfatter enhver varig svekkelse av sunnhetstilstanden. Noen dagers sengeleie eller arbeidsudyktighet er også tilstrekkelig. Forbigående kvalme eller svimmelhet regnes ikke som skade på helbred. Skade på helbred kan i henhold til juridisk teori også omfatte varige psykiske skader som angstnevrose eller psykose.

Å ”hensette noen i afmagt” omfatter normalt alle former for fysisk eller psykisk påvirkning som gjør at offeret ikke kan kontrollere seg. Påvirkningen trenger ikke å føre til skade på legemet. Det har i teorien vært mye oppmerksomhet knyttet til hensettelse ved bedøvelse og hypnose og kvelning, slag og andre former for vold. En hindring av bevegelsesfriheten eksempelvis ved bruk av tau eller andre midler, har vært antatt å falle utenfor virkeområdet for § 229.

I Rt. 2004 s. 381 var det spørsmål om fastbinding til en stol og tilstopping av fornærmedes munn ved hjelp av papir og limband rammes av alternativet avmakt eller lignende tilstand i § 229. Høyesterett uttalte der:

“Hensettelse i avmakt eller lignende tilstand kan finne sted uten at fornærmedes bevissthet påvirkes, jf. Skeie side 64. I foreliggende sak var fornærmede helt ute av stand til å bevege seg og påkalle hjelp. Virkningen i forhold til omgivelsene er i slike tilfeller den samme som om fornærmede hadde vært lammet eller bevisstløs. Etter min mening er en person som sitter fastbundet i en stol uten mulighet for å påkalle hjelp, hensatt i avmakt eller en lignende tilstand”.

Uaktsom legemsbeskadigelse rammes av straffeloven §§ 237-238, men straff for uaktsom overtredelse anvendes lite i praksis.