Forsettlig drap

Bestemmelsen om forsettlig drap finnes i straffeloven § 233 som lyder:

”§ 233. Den, som forvolder en andens Død, eller som medvirker dertil, straffes for Drab med Fængsel i mindst 6 Aar. Har den skyldige handlet med Overlæg, eller har han forøvet Drabet for at lette eller skjule en anden Forbrydelse eller unddrage sig Straffen for en saadan, kan Fængsel 2 inntil 21 år anvendes. Det samme gjælder i Gjentagelsestilfælde 5 samt, hvor forøvrigt særdeles skjærpende Omstændigheder foreligger”.

En ”andens Død” betyr her et levende menneskes død. Drap på dyr straffes etter straffeloven § 291 om skadeverk og dyrevernloven § 31 mv. Det må være årsakssammenheng mellom handlingen og døden, jf. vilkåret ”forvolder en annens død”. Offeret må således være i live og forventes å leve videre på drapstidspunktet, dersom ikke handlingen hadde blitt foretatt. Likskjending straffes etter straffeloven § 143. Medvirkning straffes på samme måte (samme strafferamme). En person er død, når hjernen har sluttet å fungere – spkalt hjernedød. Det er antatt at en person vil anras å være død ved hjernedød, selv om lunger og hjerte holdes kunstig i live av respirator.

Man skiller mellom overlagt drap som i dagligtalen ofte kalles mord, forsettlig drap og uaktsomt drap. Ved forsettlig drap er det en minstestraff på minst 6 år i fengsel. Overlagt drap etter straffeloven § 233 annet ledd har en strafferamme på 21 års fengsel, mens uaktsomt drap etter straffeloven § 239 har en strafferamme på tre års fengsel, eller seks års fengsel dersom handlingen ble foretatt under særdeles skjerpende omstendigheter.

Ved drap kan inntil 21 års fengsel idømmes ved særdeles skjerpende omstendigheter etter straffeloven § 233 annet ledd annet punktum. Skjerpende omstendigheter etter loven vil være om drapet har skjedd for å lette eller skjule en forbrytelse, eksempelvis drap som skjer under utføring av ran. Særdeles skjerpende omstendigheter kan typisk være bakgrunnen for handlingen (for eksempel et rent økonomisk motiv) eller at selve drapshandlingen har skjedd på spesielt grusom og bestialsk måte (eksempelvis med tortur eller seksuelle overgrep). Her kan man også legge vekt på etterfølgende forhold, som f.eks. likskjending. Overlagt drap kalles ofte for mord i dagligtalen. straffeloven 1902 § 233 annet ledd heves den øvre strafferammen til fengsel inntil 21 år i nærmere bestemte tilfeller, jf. ovenfor. Straffenivået for overtredelse av straffeloven 1902 § 233 annet ledd har vært antydet å ligge i området fengsel inntil 14 til 18 år, jf. Rt. 2004 side 750 og Rt. 2005 side 1782.

I Ot.prp. nr. 22 (2008-2009) (Straffelovkommisjonens utredning) pkt. 6.5 er det skrevet følgende om straffenivået for forsettlig drap:

”Straffene for forsettlig drap er skjerpet siden begynnelsen av 1990-tallet. Det alminnelige straffenivået lå rundt år 1990 i området 7 til 8 år, jf. til illustrasjon Rt. 1989 side 783 (8 år), Rt. 1993 side 803 (8 år) og Rt. 1994 side 690 (7 år). Selv om det ikke foreligger noen høyesterettsavgjørelser som klart indikerer det, er det grunn til å anta at straffenivået lå noe høyere rundt år 2000. Skjerpingen av straffenivået for forsettlig drap har fortsatt også utover 2000-tallet, jf. Rt. 2004 side 787 og Rt. 2005 side 1782. I sistnevnte avgjørelse uttaler Høyesterett at «[v]ed utmålingen av straff nevner jeg først at Høyesterett i senere år har skjerpet straffene for forsettlige drap, jf. Rt. 2004 side 787 avsnitt 14. Utmålingen av straff i flere saker om drap underbygger dette». I en avgjørelse fra 2007, Rt. 2007 side 1253, var Høyesterett mer konkret i angivelsen av det alminnelige straffenivået for et «ordinært» drap – altså et drap hvor det ikke foreligger særskilte formildende eller skjerpende omstendigheter. Saken gjaldt straffastsettelse for drap av samboer og hennes datter, jf. straffeloven 1902 § 233 første ledd. Hendelsesforløpet var i korte trekk at det i flere år hadde det vært et konfliktfylt forhold mellom domfelte og samboerens datter. Da domfelte og samboeren kom hjem, etter å ha drukket noe alkohol, satt samboerens datter foran TV-en. Datteren brukte kjeft på domfelte hver gang han passerte mellom henne og TV-en. Han ble mer og mer ergerlig på henne. Det kom så til uenighet om hvor domfelte skulle sove. Datteren foreslo at han kunne sove på en feltseng i vindfanget – hvor temperaturen var nærmere frysepunktet. Domfelte ble rasende over forslaget. Han fant frem en revolver han hadde liggende, ferdig ladet med fem skudd, og skjøt to skudd mot henne i vilt raseri. Begge skuddene var umiddelbart dødelige. Samboeren hørte skuddene, og kom fra et tilstøtende rom. Domfelte skjøt da to skudd mot henne. Hun døde umiddelbart av skuddskadene i hodet. I forbindelse med straffastsettelsen uttaler Høyesterett:

«Med unntak for domfeltes tilståelse, som jeg kommer tilbake til, kan jeg ikke se at de i denne saken er særlige forhold – verken av formildende eller skjerpende karakter – som bør påvirke straffutmålingen. Dersom domfelte ved anledningen bare hadde tatt livet av en av de omkomne, antar jeg at straffen ville blitt utmålt til omkring 10 års fengsel.»

Straffen ble satt til fengsel i 15 år. Lagmannsrettspraksis illustrerer også at straffen for drap i dag ligger i området 10 år ubetinget fengsel, jf. LH-2006-50819 og LB-2007-24257”.

Kravet etter straffeloven § 233 er forsett, jf. straffeloven § 40. Forsett innebærer at drapsmannen holdt det som sikkert eller overveiende sannsynlig at offerets død ville bli resultatet av handlingen som forvoldt offerets død.

Passiv dødshjelp er å stoppr all livsforlengende behandling når dødsprosessen er i gang og alt håp om helbredelse er ute, hvilket er tillatt etter norsk rett. Aktiv dødshjelp (eutanasi) innebærer derimot at pasienten gjennom assistanse dør av en annen årsak enn sin egen sykdom. Aktiv dødshjelp regnes som drap (forvoldelse av annens død), og er straffbart etter straffeloven § 233. Imidlertid er det regulert egne straffutmålingsregler i straffeloven § 235 annet ledd for såkalte barmhjertighetsdrap eller aktiv dødshjelp.

”Er nogen med eget Samtykke dræbt eller tilføiet betydelig Skade paa Legeme eller Helbred, eller har nogen af Medlidenhed berøvet en haabløs syg Livet eller medvirket hertil, kan Straffen nedsættes under det ellers bestemte Lavmaal og til en mildere Strafart”.

I den såkalte Sandalen-saken Rt. 2000 s. 646 var en 82-årig, tidligere ustraffet mannlig lege tiltalt for ovedtredelse av straffeloven § 233 første og annet ledd, jfr. straffeloven § 235 annet ledd. Legen hadde på oppfordring fra og med dokumentert samtykke fra en meget syk og uhelbredelig pasient avsluttet vedkommendes liv. Høyesterett kom til at verken en innskrenkende fortolkning av § 233 gjennom en rettsstridsreservasjon, eller å anse handlingen som nødrettshandling etter straffeloven § 47 kunne føre til straffrihet. Høyesterett resonnerte da blant annet slik omkring straffloven § 235 annet ledd i saken:

”Jeg ser det slik at lovgiveren ved å innføre bestemmelsen i § 235 annet ledd i straffeloven, har truffet det bevisste valg at det for en drapshandling som foretas for å befri en håpløst syk fra hans eller hennes lidelser, og som eventuelt også skjer med den dreptes samtykke, kan idømmes en lavere straff enn den som ellers gjelder for drap, men ikke at handlingen skal være straffri. As handling da han ga B de dødbringende sprøytene, ligger etter mitt syn klart innenfor området for de situasjoner lovgiveren har hatt i tankene. Noe holdepunkt for å tolke § 233 slik at handlingen ikke rammes av forbudet mot å volde en annens død, kan jeg ikke se at loven eller dens forarbeider gir. Heller ikke på nødrettsgrunnlag gir loven adgang til å anse den handling A foretok, som rettmessig. Den lovforståelse jeg her bygger på, støttes etter det jeg kan se av en på det nærmeste samstemmig juridisk litteratur, og den synes også å ha bred støtte innenfor det medisinske fagmiljø”.

Straffeloven § 233a setter straff med fengsel inntil 10 år for ”den som inngår forbund med noen om å begå en handling som nevnt i § 231 eller § 233” Bestemmelsen oppstiller straffansvar for å inngå avtale om å påføre noen forsettlig betydelig skade eller ta livet av en person. Typisk å inngå kontrakt med leiemorder om drap eller bestille ”skambank” for noen man har problemer med. Her har man således gjort en forberedelseshandling til en fullbyrdet forbrytelse, når slik avtale er ansett å være inngått. Skyldkravet er forsett, jf. straffeloven § 40, og straffen er fengsel inntil 10 år.