Rettsvirkningen av om en avtale er akseptert, vil bero på om aksepten er kommet frem til tilbyderen til rett tid, det vil si innen akseptfristen eller hvis ikke akseptfrist er fastsatt den tid som rimelig må forutsettes å gå med. I motsetning til et tilbud som får rettsvirkning når det er kommet til mottakers kunnskap, vil en aksept få påbudsvirkning og løftevirkning og etablere en avtale når aksepten er kommet frem til tilbyderen. Det vil si at det er tilstrekkelig at aksepten er kommet frem til tilbyders postboks, er kommet frem til tilbyders innboks ved e-post osv. innen fristens utløp.

Er aksepten samsvarende med tilbudet og kommet frem innen akseptfristens utløp, vil den binde partene til avtalen. Det er uten betydning om aksepten først leses senere, så lenge aksepten er kommet frem og tilbyder har hatt mulighet til å bli kjent med den. Om mottaker er på ferie osv. er således uten betydning, dersom aksepten er kommet frem.

Sendes aksepten med vanlig post, er binding oppnådd når aksepten er kommet i tilbyderens postkasse. Dersom posten er forsinket vil utgangspunktet være at forsinkelsen ikke skal gå utover avsender, og man må da legge til grunn når posten ville har vært fremme. Det samme gjelder enhver forsendelse, når avsender har sørget for at den er sendt på forsvarlig måte jf. avtaleloven § 40:

”§ 40. Naar nogen, som efter denne lov skal « gi meddelelse », har indlevert meddelelsen til befordring med telegraf eller post eller avsendt den paa anden forsvarlig maate, gaar det ikke ut over ham, om meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem”.

Tilsvarende regel er nedfelt i kjøpsloven § 82:

Ӥ 82. Risikoen for sending av meldinger.

Dersom en part gir melding i samsvar med loven og avsender den på en måte som er forsvarlig etter forholdene, og ikke annet framgår, kan avsenderen gjøre gjeldende at meldingen er gitt i tide selv om det oppstår forsinkelse eller feil under framsendingen eller meldingen ikke når fram til den annen part”.

I avtalelovens forarbeider Ot.prp.nr.63 (1917) s. 25 og 26 trekkes følgende retningslinjer opp for når en aksept er kommet frem:

”Hvad der skal til, for at en akcept skal være kommet frem til tilbyderen, vil bero paa omstændigheterne i hvert enkelt tilfælde. I almindelighet maa det forlanges at akceptanten har bragt akcepten under slike ydre forhold, at han efter livets almindelige regel kan regne paa, at tilbyderen umiddelbart blir bekjendt med den, saaledes at det beror paa denne selv om dette skal bli tilfældet eller ikke. Er saaledes en skriftlig akcept paa et forretningstilbud avlevert paa tilbyderens kontor, eller er akcept paa et tilbud, som ikke angaar forretninger, avlevert i hans bolig, er akcepten i begge tilfælde kommet frem til ham, selv om han faktisk aldrig faar læst den, se høiesteretsdom i Rt-1890-485. At akcepten paa grund av tilbyderens sygdom, bortreise eller lignende ikke kommer til hans kundskap, kommer nemlig ikke i betragtning. I enkelte anvendelser kan det være tvilsomt om en akcept maa siges at være kommet frem eller ikke. Mens det er sikkert at en skriftlig akcept er kommet frem til tilbyderen i det øieblik den er lagt i brevkassen paa hans dør, idet der da straks har været anledning for ham til at gjøre sig bekjendt med den, kan der reises tvil om den er kommet frem derved at den er lagt i den postbox som han maatte ha paa stedets postkontor. Overensstemmende med almindelig handelsopfatning baade hos os og andetsteds maa vistnok tilbyderens postbox ansees for at utgjøre en del av hans kontor, og akcepten maa derfor, ialfald hvor den angaar forretningsforhold, ansees for at være kommet frem, naar postvæsenet har lagt den i hans postbox og der er hengaat saa lang tid at der har været anledning for ham til at gjøre sig bekjendt med den. At han ikke straks har avhentet brevet, kan han saaledes ikke paaberope. I disse regler maa der imidlertid gjøres en reservation. Lægges akcepten først i postkassen eller postboxen efter kontortidens slut, ansees den efter gjældende handelsopfatning først for at være kommet frem ved næste kontortids begyndelse, medmindre akceptanten kan bevise at tilbyderen tidligere er blit bekjendt med dens indhold. En erklæring kan nemlig selvfølgelig aldrig ansees for at være kommet frem til tilbyderen paa et senere tidspunkt end den virkelig er kommet til hans bevissthet. Er en akcept sendt i anbefalt brev, er det tvilsomt om det er nok at adressaten har faat meldeseddel om at et slikt brev ligger til avhentning paa postkontoret eller om der maa kræves noget mere. Paa samme maate er det tvilsomt om akcepten er kommet frem, hvis postbudet har gjort forsøk paa at faa brevet avlevert, men dette mislykkes, fordi adressaten eller nogen som har fuldmagt til at ta mot brevet, ikke er tilstede”

© Advokatfirmaet RUV (Org nr.: 996 276 155)